Trimmer'n

Om Os


Trimmer'n er et træningscenter på Nordsjællands Hospital - Hillerød, som drives af foreningen Trimmer’n, der blev stiftet i april 1992. Alle hospitalets ansatte og andre med arbejdsmæssig tilknytning til hospitalet kan få medlemskab og træne i centeret.
Betingelserne for medlemskab er defineret i vedtægter.ne.

Trimmer'ns bestyrelse står for den daglige drift.
Medlemskontingentet går til kontinuerlig opdatering og vedligeholdelse af lokaler, maskiner og andet udstyr, afgifter til træningskoncepter, uddannelse af instruktører, hovedrengøring mv.
Træningslokalerne, der er beliggende i bygning 08 om hjørnet ved uniformsbutikken, er stillet til rådighed af hospitalsdirektionen, hvilket bidrager til at holde omkostningerne nede.


Træningsudstyret i Trimmer'n er fra TECHNOGYM og omfatter maskiner til styrketræning og konditionstræning.
Desuden er der et vægttræningsrum samt en lille lounge med wellness-udstyr i form af 2 massagestole.
Der er fri kaffeautomat med forskellige varme drikke og vand fra en vandkøler.

Der er mulighed for at få introduktion til maskinerne og få lagt et personligt træningsprogram ved at sende en forespørgsel pr. mail til maskininstruktørerne.
Træning på hold: Der er flere hold – hvilke og hvornår - ses under fanebladet "Hold", hvor også tilmelding foregår.

Udover træningsfællesskab med kollegaer tilbyder Trimmer'n også deltagelse i arrangementer som foredrag og events, den årlige Generalforsamling samt medlemsfester i forbindelse med Trimmer'ns mærkedage.

 

Ordensregler


Trimmerens ordensregler

  • Træning i Trimmeren er udelukkende for medlemmer.

  • Adgangskortet er personligt og må ikke lånes ud.

  • Småbørn, sikret i barnevogn, er velkomne indtil kl. 13.

  • Brug træningstøj og rene sko i Trimmer´'n – ikke hospitalstøj eller bar overkrop.
  • Pas på Trimmer'n - behandl inventar og træningsudstyr ordentligt og sæt redskaberne på plads efter brug.
  • Trimmer'n er medlem af Antidoping Danmark og følger de gældende regler for doping.

 

I henhold til Trimmer'ns vedtægter

  • Et medlem, der misligholder betaling af kontingent, motionsrum eller redskaber, kan ekskluderes.
  • Et medlem, der tager et ikke-medlem med eller låner sit kort ud, kan ligeledes ekskluderes.
     
Copyright © 2008-2024 Trimmern. All Rights Reserved. Trimmern - Nordsjællands Hospital - Hillerød - Dyrehavevej 29 - 3400 Hillerød - tlf: 48294748